Arthur de Cordova, CEO hos Ziel – Interview Series

Hvordan blev Ziel grundlagt, og hvad var hjørnestenene, der førte til virksomhedens grundlæggelse? 

Det hele begyndte i februar 2016, da Los Sueños Farms, Colorados største udendørs cannabisfarm, blev underrettet om, at staten implementerede mikrobiel testning. Los Sueños Farms havde brug for en løsning, der ville reducere deres mikrobielle biobyrde og gøre det muligt for dem at overholde de nye lovgivningsmæssige standarder eller risikere potentialet for at miste deres høst og dermed deres forretning. Så kom en ung 24-årig visionær ved navn Ketch DeGabrielle, driftsleder for Los Sueños Farms, ind i billedet, der havde en vision om at anvende kommerciel pasteuriseringsteknologi til behandling af cannabis.

På World Ag Expo i Californien henvendte DeGabrielle sig til Ziel (der dengang hed RF Biocidics) med en unik udfordring: Kunne virksomhedens radiofrekvensteknologi (RF), der allerede har vist sig effektiv til mikrobiel bekæmpelse i Californiens nødde- og frøindustrier, tilpasses til cannabis?

Ziels indledende forsknings- og udviklingstest afslørede, at radiofrekvensteknologi kunne give dyrkere en ikke-ioniserende, ikke-kemisk og skalerbar løsning til at reducere mikrobielle niveauer i cannabis. Virksomheden erkendte markedspotentialet og ændrede sin fødevareteknologiske oprindelse til at udvikle en skræddersyet løsning til Los Sueños Farms. Den 20. april 2016 blev en prototype installeret og idriftsat.

Ziel blev dermed den første virksomhed til at levere en mikrobiel kontamineringsløsning til cannabisindustrien i kommerciel skala.

Hvor udbredt var problemet med mikrobiel kontaminering før Ziels grundlæggelse, og hvad var de mest almindelige årsager til mikrobiel kontaminering, som du har set?

Mikrobiel kontaminering, herunder skimmelsvamp og patogener, har altid været et vedvarende problem i cannabisdyrkning. De forhold, der er ideelle til dyrkning af cannabis, er også de perfekte forhold for dyrkning af skimmelsvamp. Almindelige årsager til skimmelsvampkontaminering er miljøfaktorer, herunder høj luftfugtighed og dårlig luftcirkulation, samt dårlige efterhøstprocesser til tørring og opbevaring. I stater som Florida er udendørs cannabisdyrkning udfordrende på grund af det fugtige klima. Som et resultat dyrkes al cannabis i Florida indendørs for at minimere risikoen for skimmeldannelse.

Med legaliseringen af cannabis – først til medicinsk brug og nu til rekreativ brug for voksne – kan mikrobiel kontaminering ikke ignoreres, især i forbindelse med amerikanske delstaters krav til mikrobiel testning. Testning for Aspergillus, en almindelig skimmelsvamp, der findes i cannabis, er blevet et standardkrav, sammen med screeninger for skadelige bakterier som Salmonella og E. coli. Yderligere krav til mikrobiel testning varierer fra stat til stat og kan omfatte totalt antal gær- og skimmelsvampe (TYMC), totalt antal aerobe mikrober (TAMC), galdetolerante gramnegative bakterier (BTGN) og samlede coliforme bakterier.

Hvis der ikke gøres noget ved det, hvor alvorligt ville mikrobiel kontaminering så påvirke blomstens kvalitet og forbrugerens helbred?

Et skimmelsvampudbrud i en cannabisproduktion kan være ødelæggende, hvis det går ubemærket hen eller ikke behandles. Ikke alene er hele afgrøden i fare, men hvis muggent cannabis slipper ud af dyrkningen og havner på hylderne i dispensæren, vil risikoen for en tilbagekaldelse af produktet sandsynligvis ødelægge brandets og dyrkerens omdømme.

Hver stat har sin egen standard for overholdelse af regler, der kræver, at dyrkere indsender batchprøver til uafhængige testlaboratorier, som derefter administreres af staten gennem et sporingssystem fra frø til salg, såsom METRC. Cannabis, der ikke består overholdelsestest, kræver ofte afhjælpning eller skal forarbejdes til et ekstrakt – begge dyre muligheder, der undergraver profitmarginerne. Specifikt markeres afhjælpede blomster i METRC og mærkes med et "R" i forsyningskæden, hvilket mindsker engrosmarkedets appel og kan føre til priserosion.

Denne reaktive tilgang til compliance underminerer ikke blot rentabiliteten, men afviger også fra FDA's og USDA's bedste praksis i andre landbrugsindustrier, som lægger vægt på proaktive sikkerhedsforanstaltninger – kendt som et kill step – for at beskytte forbrugernes sundhed.

Salg af muggent cannabis sætter forbrugernes helbred i fare, da det kan forårsage symptomer som hoste, kvalme og opkastning, tilstoppethed, hvæsen og åndenød. Visse faktorer kan øge risikoen ved at ryge muggent cannabis, herunder hvis kunden er allergisk over for skimmelsvamp eller har et svækket immunforsvar. I disse tilfælde kan der også forekomme betændelse i lunger og bihuler. I ekstreme tilfælde er cannabispatienter, der var immunkompromitterede og inhalerede muggent cannabis, blevet indlagt på hospitalet og/eller er døde.

Hvordan vil du beskrive den overordnede status for teknologi og udstyr til mikrobiel testning af cannabis, da Ziel blev grundlagt?

Da Ziel blev grundlagt, var eksisterende cannabisdekontamineringsteknologier i høj grad afhængige af ioniserende stråling - gammastråling, elektronstråler og røntgenstråling. Dette var den foretrukne løsning i Canada, da cannabis blev godkendt af staten og oplevede et udbrud af cannabisbrugere. Selvom ioniserende stråling er effektiv til at reducere mikrobiel kontaminering, ændrer den også cannabis' molekylære struktur ved at trænge ind i knoppen udefra med korte bølgelængder med høj energi og kan føre til dannelse af frie radikaler, som har været forbundet med kræft.

Ikke-ioniserende stråling, såsom radiofrekvens, ændrer derimod ikke plantens molekylære eller kemiske struktur og betragtes generelt som en sikrere dekontamineringsproces for cannabisblomster af både regulatorer og forbrugere. Radiofrekvens bruger længere bølgelængder med lavere energi til at trænge ind i cannabisblomsten. Disse bølgelængder skaber et oscillerende elektromagnetisk felt omkring og i blomsten, hvilket får dens fugtmolekyler til at vibrere i takt. Denne hurtige oscillation skaber lige præcis nok termisk varme til at dræbe skimmelsvamp og patogener med ubetydelig indvirkning på terpener, trichomer eller udseende.

Hvordan har Ziel udviklet denne teknologi siden grundlæggelsen?

Ziel har arbejdet inden for cannabisdekontamineringskategorien i 8 år. Da vi startede, fandtes der ingen kommercielt dokumenteret løsning i USA. Vi havde en stejl læringskurve i de første år. Vi stod over for en dobbelt udfordring – at løse den mikrobielle reduktion, samtidig med at vi bevarede integriteten og produktkvaliteten af et meget komplekst anlæg, som kun lige er begyndt at blive forstået.

Vi vidste, at radiofrekvens var effektiv til pasteurisering af fødevarer. Vores første generation af APEX-enheder er stadig i drift i dag. Ziel RFX, der blev lanceret i 2024, inkorporerer alle de læringserfaringer (og fiaskoer) vi har opnået gennem årene. Den er også velegnet til det nye medicinske marked i Europa, som kræver GMP-validering. Disse faciliteter er mere kompakte, og vores RFX er 50% mindre end sin ældre bror APEX.

Udover lanceringen af RFX har Ziel en portefølje af intellektuel ejendom, som bekræfter vores unikke fremskridt inden for brugen af radiofrekvens i behandlingen af cannabis til reduktion af mikrober. Både USPTO og de canadiske myndigheder har udstedt procespatenter til Ziel, samt en række designpatenter i Nordamerika.

Jeg bemærkede på hjemmesiden, at fire lande bruger Ziels radiofrekvensteknologi til skimmelsanering. Hvilke lande er det, og hvad vil du sige er de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem disse landes respektive cannabismarkeder?

Ziel har kunder i hele USA, Canada, Portugal og Nordmakedonien med planer om at ekspandere til Tyskland, Grækenland og Schweiz i 1. kvartal 2025. Der er betydelige forskelle mellem de europæiske og nordamerikanske markeder, såvel som inden for hvert kontinent.

• I Nordamerika er det amerikanske marked et kludetæppe, hvor hver stat opererer i silo på grund af manglen på en føderalt godkendt juridisk ramme. Canada er føderalt godkendt, med små nuancer mellem provinserne, men generelt harmonisk. 
• I EU skal alle cannabisprodukter dyrkes i GACP-faciliteter og forarbejdes i EU GMP-certificerede faciliteter. USA har ingen sådanne krav til avlere eller forarbejdningsvirksomheder.
• Inden for EU har Tyskland en tydelig bias imod brugen af ioniserende stråling, som kræver registrering af hver stamme – hvilket kan tage mellem 6 og 12 måneder, og 4.000 euro pr. stamme forhindrer nye stammer i at nå markedet rettidigt.
• I Tyskland er det medicinske marked stærkt afhængigt af import på grund af begrænset indenlandsk dyrkning. Selvom sociale klubber til rekreativ brug er blevet godkendt, eksisterer der reelt set ikke et kommercielt marked for voksenbrug.
• Storbritannien følger lige efter Tyskland med hensyn til markedsvækst, men ligger nu uden for EU-lovgivningen.
• Schweiz giver på grund af sin centrale beliggenhed og strømlinede regler en fordel for eksport til Tyskland. Schweiz' direkte salg til apoteker skaber adgangsbarrierer for større eksportnationer. Ligesom Storbritannien ligger landet også uden for EU-lovgivningens jurisdiktion.
• I Grækenland forbyder regler import, hvilket giver lokale avlere mulighed for at kontrollere prissætning og distribution.

Er problemet med mikrobiel kontaminering mere fremtrædende i ét land end i et andet, eller vil du sige, at problemet er ligeligt udbredt? Hvordan sikrer hvert land individuelt, at mikrobiel kontaminering forebygges så effektivt som muligt?

At håndtere mikrobiel kontaminering i cannabis er en universel udfordring, der ikke kender nogen grænser. Intet land eller individuel operatør er immun. Skimmelsvamp og patogener kan sprede sig hurtigt gennem luft, vand og menneskelig håndtering, hvilket nødvendiggør et pålideligt mikrobielt kontroltrin. EU's beslutning om at forfølge et strengt medicinsk marked med kravet om GACP-dyrkning kombineret med EU GMP-behandling er strengere end den amerikanske model og mere robust for forbrugersikkerheden.

Hvilke af de lande, hvor Ziel driver forretning, har legaliseret cannabis rekreativt, og hvordan vil du beskrive den generelle situation på disse markeder? Har ét land økonomiske fordele frem for et andet eller noget lignende?

Canada har et rent rekreativt marked eller marked for 'voksenbrug'. USA har områder med rekreativ cannabis, afhængigt af den specifikke stats tilgang – rekreativt, medicinsk, begge dele eller ingen af ovenstående. Tyskland har "legaliseret" rekreativ cannabis, men har ikke etableret et kommercielt marked for voksenbrug som i Canada. I stedet har Tyskland godkendte non-profit dyrkningsklubber, som giver medlemmer adgang til cannabis til personligt brug samt muligheden for at dyrke en begrænset mængde planter derhjemme.

Tyskland er et interessant studie. De strakte sig ud foran resten af Europa med cannabisreformloven af 1. april 2024. Mens fraværet af et fuldt udviklet marked for voksenbrug kan begrænse den samlede markedsvækst, accelererer efterspørgslen i Tyskland, omend fra et meget lavt udgangspunkt. I 2023 importerede Tyskland 35 tons. For at sætte det i perspektiv solgte staten Michigan 50 tons alene i oktober 2024, mens Tyskland har en befolkning, der er 8 gange så stor som Michigans. Så vækstpotentialet er enormt, men den tyske vækst vil være mere målbar uden et reelt rekreativt marked (som Michigans). Ikke desto mindre har markedet siden reformloven af 1. april 2024 sandsynligvis ligget tæt på en årlig rate på 100 tons. Det er en ret god vækst, der overgår de oprindelige prognoser.

I de næste 2-3 år vil Tyskland forblive et importdrevet marked, mens indenlandske producenter opbygger kapacitet (eller ikke gør det), hvor Canada og Portugal vil være de største modtagere af den tyske og britiske efterspørgsel, tæt fulgt af Makedonien og Colombia.

Derudover er radiofrekvensteknologi blevet en af de mere foretrukne metoder til mikrobiel bekæmpelse i Tyskland, fordi den eliminerer behovet for, at dyrkere skal indhente en AMRadV-licens – hvilket er et krav for enhver stamme, der behandles med en ioniserende strålingsteknologi – såsom røntgen- eller gammastråling. Denne licensproces kan tage op til 12 måneder og koster cirka 4.000 euro pr. stamme, hvilket gør radiofrekvens til en mere effektiv og omkostningseffektiv løsning for dyrkere, der søger at komme ind på det tyske marked – som leveres fra udlandet.

Hvis cannabis i Amerika skulle omlægges fra et Schedule I til et Schedule III, eller hvis en anden vidtrækkende føderal reform skulle implementeres, hvordan ville det så ændre både Ziels drift samt krav og procedurer for mikrobiel testning?

Jeg tror, at et af de undervurderede aspekter ved omlægning af behandlingsplanen er FDA's fremtidige rolle, som indtil nu reelt har været uden for spillefeltet i udviklingen af et sikkert og reguleret marked i USA. De vil snart bestemme, og vi vil se mere ensartethed i lovgivningen. Det er godt for forretningen, fordi det bringer et niveau af forudsigelighed og standardisering af lovgivningen. Og det er også godt for forbrugersikkerheden.

En anden utilsigtet fordel, der overses ved omlægning af produktionstiden, kan være økologisk certificering. I øjeblikket kan cannabisprodukter ikke blive USDA Organic-certificeret på grund af plantens føderale status som et kontrolleret stof. Med potentialet for, at cannabis kan blive omklassificeret som et Schedule III-stof, kan FDA-tilsyn bane vejen for anvendelsen af USDA- og National Organic Program (NOP)-standarder på cannabisindustrien på samme måde, som de gør på landbrugsfødevareindustrien. Hvis dette sker, kan cannabisprodukter, der overholder disse standarder, endelig opnå økologisk certificering, hvilket stemmer overens med de retningslinjer, der i øjeblikket gælder for fødevarer og kosttilskud.

Og det er her, vi udnytter vores rødder som en fødevaresikkerhedsvirksomhed. Ziels radiofrekvensteknologi overholder allerede økologiske standarder og er bredt anerkendt som sikker til forbrugerbrug af både FDA og USDA til fødevarer. I modsætning hertil ville produkter behandlet med ioniserende stråling fortsat ikke være berettigede til økologisk certificering i henhold til de nuværende FDA-retningslinjer.